Da jeg skrev De uønskede - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949, kom jeg til at skrive nogle kapitler om forskellige sidehistorier, som strengt taget ikke handlede om de tyske flygtninge, der var bogens emne. Da bogens omfang begyndte at stå klart for redaktøren og forfatteren, blev det bestemt at lade disse kapitler udgå.

Jeg bryder mig ikke om at lade arbejde gå til spilde, så efterhånden som jeg får tid til at gøre overskudsteksterne klar, vil jeg gøre dem tilgængelige via min hjemmeside. Dette fragment giver et øjebliksbillede af den kaotiske situation lige syd for den dansk-tyske grænse i maj 1945. De øvrige handler om prammen i Klintholm og sænkningen af Cap Arcona i Neustadt-bugten, minestrygningen i danske farvande efter besættelsen, minerydningen langs den jyske vestkyst og den flydedok fuld af franske, russiske og belgiske krigsfanger, der strandede ved Påø på Langeland den 5. maj 1945.

Piloter på flugt

I dagene omkring kapitulationen forsøgte i hundredvis af tyske piloter at flygte fra østområderne og Norge (som de frygtede ville blive besat af russerne) ved at flyve deres maskiner til Slesvig-Holsten og Danmark. Det gjaldt for tyskerne om at komme i sikkerhed vestpå, inden den samlede Værnemagts overgivelse trådte i kraft kl. 00.01 den 9. maj. Derefter ville det, i hvert fald i princippet, være umuligt for tysk militært personel og civile flygtninge at bevæge sig fra den sovjetiske besættelseszone ind i de vestlige zoner.

2 Tactical Air Forces Operations Record Book giver et indtryk af trafikken:

[Den 8. maj] ankom to FW. 200 (Condor) [firemotorers langtrækkende tramsport- og patruljefly] til Lüneburg og landede efter at have gennemført nogle meget farlige og ubehændige manøvrer, og på flyvepladserne i Slesvig ankom ensædede jagermaskiner, mest FW.190’ere, i en stadig strøm, mange af dem medførende både to og tre personer. Det var tilsyneladende ret vanskeligt at lande en FW.190 med en overvægt på mere end 100 %, og mange af dem havarerede under landingen. Der kom melding om, at der alene på Flensborg flyveplads var landet godt 90 maskiner i dagens løb, næsten alle på flugt fra de fremrykkende russiske styrker. På Schleswig Land flyvepladsen landede en DO.217 [tomotorers bombemaskine] fra Stavanger. Det var pilotens hensigt at tanke maskinen op igen og flyve videre til Nordøsttyskland for at hente flygtninge – formentlig hans egen familie. Uheldigvis havde RAF et andet syn på sagen, og maskinen og dens besætning blev taget i forvaring.

Dagen igennem [den 9. maj] ankom der en mængde tyske maskiner til flyvepladser omkring Slesvig. I Kiel/Holtenau landede der flere end 300 tyske piloter i FW.200, Ju.52, Ju.88, Ju.188, ME.210, ME.410, ME.109, FW.5, FW.190, Fi.156[1]* og faktisk i praktisk talt alt, hvad der kunne flyve. De fleste af dem lod til at komme fra Norge og Kurland,[2]* hvorfra de prøvede at nå britisk territorium for at undslippe russerne. En FW.190 mavelandede, hvorefter ikke mindre end fire mænd steg ud af den; det var ikke noget enestående tilfælde. På flyvepladserne ved Leck, Lüneburg, Eggebeck og mange andre steder havde man lignende oplevelser. En af de piloter, der landede i Holtenau, var et jager-es med alle de sædvanlige dekorationer. Han var ret stolt af, at han undervejs havde skudt en russisk jager ned. Han var tilsyneladende meget opsat på at få registreret nedskydningen, så han kunne føje den til sin liste over luftsejre. Han fik besked om, at vi bestemt ville dokumentere den og give papirerne videre til russerne, når han blev afleveret til dem. Han blev gjort opmærksom på, at den generelle våbenhvile allerede var erklæret.[3]