I klummen ”Ikke et hvilket som helst ord” (9. juli 2021) fortalte Klaus Rothstein om den svenske oversætter Johanna Hedenberg, som efter sit forlags ønske gengav ordet negro i Natalia Ginzburgs roman Lessico famigliare ved ”grobian”, men siden har udtalt, at det var en fejl ikke at skrive ”neger”.

Hedenberg har ret i, at hun burde have insisteret på at bruge ”neger” i oversættelsen. Hvis Natalia Ginzburg lader en romanperson bruge ordet negro, er det hverken oversætterens eller forlagets ret eller pligt at sløre dette virkemiddel, som tjener til at karakterisere personen og hans tid og miljø. Forfatteren har ansvaret for, hvad han/hun skriver. Oversætteren har ansvaret for, at den danske læser får at vide, hvad forfatteren har skrevet, og kan danne sig sin egen mening om det.

 I den konkrete sammenhæng er der næppe er tvivl om, at negro, sådan som Ginzburg lader sin romanperson bruge ordet, svarer til det danske ”neger”, men i andre sammenhænge kan det være et oversættelsesproblem, at italiensk ikke skelner mellem ”neger” og ”nigger”. Hvis man oversætter fra italiensk til et sprog, der har denne skelnen – som fx dansk – må man altså i hvert enkelt tilfælde danne sig en mening om, hvorvidt en italiensk forfatter, der skriver negro, mon mener det ene eller det andet. Det må man gøre ud fra sammenhængen og ud fra tilstedeværelsen eller fraværet af mere eller mindre nedsættende tillægsord e.l.

https://thomasharder.dk/da/om-oversaette-n-ordene-laeserbrev-i-weekendavisen