Bog og foredrag om et dansk søskendepar i britisk krigstjeneste

Bog og foredrag om et dansk søskendepar i britisk krigstjeneste

Data ed ora: d. 13.10. 2019 kl. 18:49

Danske søskende i britisk krigstjeneste.

Kæreste Kek er den autentiske historie om det dansk-britiske søskendepar Ellen og Henrik Karsten, der under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste i de britiske styrker. Med udgangspunkt i deres brevveksling og dagbogsnotater skildres to meget forskellige krigserfaringer: Vi følger den unge officer Henriks oplevelser i Nordafrika og Italien med slaget ved el-Alamein som det dramatiske højdepunkt. Sideløbende får vi historien om Ellens oplevelser som underofficer i Women’s Royal Naval Service (WRNS), hvor hun blandt andet havde til opgave at aflytte de tyske motortorpedobåde, der sejlede tæt på den engelske kyst. Gennem de to søskendes brevveksling beskrives dagligdagen og atmosfæren i 8. Armé og WRNS og ved den britiske hjemmefront. Vi hører om tab og frustrationer og vanskelig kærlighed, men også om unge mennesker, der prøvede at leve efter devisen: “Hvem ved, hvem der kommer hjem fra krigen, så man kan lige så godt more sig så længe.” Foredraget bygger på bogen "Kæreste Kek - Et dansk søskendepar i britisk krigstjeneste" (Informations forlag, 2012; 2. udg., People'sPress, 2018), som Thomas Harder har skrevet sammen med sin hustru, Lene Ewald Hesel.

http://thomasharder.dk/da/thomas-harder-forfatterskab

post simili