"Præsten der gik i krig" - Podcast i seks afsnit om Paolo il Danese/Arndt lauritzen

"Præsten der gik i krig" - Podcast i seks afsnit om Paolo il Danese/Arndt lauritzen

Dato og tidspunkt: d. 9.8. 2024 kl. 15:36

Link til podcasten

Uddrag af Saga Talks' pressemeddelelse

 

Ny podcast om den danske præst Arndt Lauritzen, der under Anden Verdenskrig kæmpede som partisanleder i de italienske bjerge.

 

'Præsten der gik i krig’ er en skæbnefortælling fra Anden Verdenskrig om en helt særlig dansker, der i sit spektakulære liv oplevede at blive katolsk præst i Italien, soldat, partisanleder og (sandsynligvis) også agent for efterretningstjenesten under Den Kolde Krig. Podcastserien er et interessant historisk indblik i krigens realiteter, og undersøger spørgsmålet: Er det muligt at beholde sin tro, når man først har fået blod på hænderne?

Titel: Præsten der gik i krig

Antal episoder: 6

Udgives af: Saga Talks

Premiere: 9. august hos Podimo, Mofibo, Nextory, Saxo Premium, Bookmate & eReolen

 

Historien om Arndts Lauritzens usædvanlige liv er fortalt af vært Mark Gerber med gribende lyddesign og med eksklusive interviews fra familiemedlemmer til Arndt, eksperter i krigshistorie og med Thomas Harder, som har skrevet bogen "Den Danske Partisan", der også omhandler Arndt Lauritzens utrolige liv. Udover historien om Arndts deltagelse i Anden Verdenskrig, undersøger Mark Gerber også, om Arndt Lauritzen rent faktisk, som rygtet siger, likviderede en person i Berlin under Den Kolde Krig.

“Det, der har inspireret mig til at fortælle historien om Arndt Lauritzen, er den nærmest ufortalte historie om en dansker, der i Anden Verdenskrig kæmpede på en fremmed front. En mand der egentlig stræbte efter et stille liv, hvor han dyrkede sin tro, men som af ydre omstændigheder i form af nazismens ondskab, kastede sin livsdrøm væk, kæmpede og tog konsekvensen,” fortæller vært Mark Gerber.

“Jeg håber, at man med Arndt Lauritzens historie vil komme til at reflektere over, hvordan man selv ville reagere, hvis man en dag står over for et valg, der kunne ligne Arndts. Vi tager jo alle store og små valg gennem livet. Men få valg er så livsomvæltende som i denne historie.”

Om værten:

Mark Gerber er dokumentarist, medie- og tv-tilrettelægger med mere end 10 års erfaring fra branchen. Han har klippet og tilrettelagt flere store programmer til Danmarks Radio og andre store produktionsselskaber. Mark har også erfaring fra reklamebranchen, hvor han bl.a. har vundet IAA-pris, der er Danmarks ældste reklamepris, i 2012 for fantastisk lokal public service kampagne for Plan Danmark.

Link til podcasten

 

 

lignende indlæg