Historiske Dage, Øksnehallen
Samtale med Bo Lidegaard
Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte den 19-årige Anders Lassen sig kaldet til at melde sig i britisk krigstjeneste. At Danmark uden modstand lod sig besætte, vakte en patriotisk harme i ham og adskillige andre unge mennesker. Nogle gik som han til modstand, andre som C.P. Kryssing gik i besættelsesmagtens tjeneste. Hvorfor gjorde de det? Hvad var det for mennesker? Hvad motiverede dem til at handle, som de gjorde? En samtale mellem Bo Lidegaard og Thomas Harder med udgangspunktet i sidstnævntes anmelderroste serie af biografier over danske helte og skurke under 2. verdenskrig.
Rød Scene, lørdag den 10. marts kl. 12.20.