Boccacio og Dekameron på Teater Republique

Boccacio og Dekameron på Teater Republique

Dato og tidspunkt: d. 16.10. 2023 kl. 18:00

Tre oplæg om DEKAMERON

Inden længe slår vi dørene op til den nutidige version af DEKAMERON på Teater Republique – og nu kan vi afsløre tre interessante oplæg, du kan opleve i forbindelse med forestillingen.

Den 3. oktober kl. 18-18.30:
Lektor Pia Schwarz Lausten

Den 11. oktober kl. 18-18.30:
Seniorforsker Anders Toftgaard

Den 16. oktober kl. 18-18.30:
Forfatter Thomas Harder 

Thomas Harder er forfatteren bag den seneste danske oversættelse af Giovanni Boccaccios DEKAMERON. Både Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaard har forsket i litteraturen og tiden omkring DEKAMERONs oprindelige udgivelse, og de har redigeret Thomas Harders version fra 2019. 

Der er gratis entré til de tre oplæg, så du kan deltage, selvom du har billet til en anden dato. Pladserne i salen er dog forbeholdt de gæster, som har billetter til forestillingen den pågældende aften, hvis det viser sig, at der er rift om pladserne. De tre oplæg er arrangeret i samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut.

Læs mere om de tre oplæg nedenfor. 

 

 

 

 

Stærke kvinder i DEKAMERON

Den 3. oktober kan du høre Pia Schwarz Lausten
DEKAMERON er Europas første novellesamling og et hovedværk i italiensk litteratur. I oplægget præsenterer Pia Schwarz Lausten værkets rammefortælling om pestudbruddet i Firenze i 1348. Derefter stiller hun skarpt på et af værkets hovedtemaer: kvinder. Syv ud af de ti fortællere er kvinder, og der er mange stærke kvinder i novellerne.
Men DEKAMERON er også et flerstemmigt værk, hvis hundrede noveller fortæller om både frigørelse og undertrykkelse af kvinder.

Vil du købe billet til DEKAMERON samme aften, som Pia Schwarz Lausten holder oplæg? Så følg linket nedenfor. 

 

Køb billet til DEKAMERON den 3. oktober

 

 

 

 

Foto: Mogens Bech

 

Den menneskelige komedie

Den 11. oktober kan du høre Anders Toftgaard
Novellesamlingen DEKAMERON er blevet kaldt ”den menneskelige komedie”, fordi dens hundrede historier viser menneskelivets mange facetter. I sit oplæg zoomer Anders Toftgaard ind på nogle af fortællingernes mange moraler om menneskelighed, de unge i DEKAMERON deler, mens pesten hærger i Firenze.

Vil du købe billet til DEKAMERON samme aften, som Anders Toftgaard holder oplæg? Så følg dette link: https://www.osterbroteater.dk/?mc_cid=ac8ca077d8&mc_eid=8e65ed5a39#select/111575/21

 

 

 

Foto: Vita Korsgaard

 

Boccacio og DEKAMERON

Den 16. oktober kan du høre Thomas Harder
Thomas Harder taler om Giovanni Boccaccios DEKAMERRON – den næsten 700 år gamle samling historier om kærlighed og erotik, oprør, fup og svindel, hævn, pandemi, eventyr og, bogstavelig talt, alt mellem himmel og jord – som ligger til grund for dramatiker Karen-Maria Billes moderne teaterstykke. Glæd dig til at høre mere om Boccaccio, den historiske baggrund for DEKAMERON og nogle af værkets hovedtemaer.

Vil du købe billet til DEKAMERON samme aften, som Thomas Harder holder oplæg? Så følg linket nedenfor.

lignende indlæg