Foredrag i Aalborg: Verden lige nu: efter konklavet
Katolikker verden over tænder i disse dage lys for Pave Frans der, som en kardinal udtrykker det, "...er vendt tilbage til sin faders hjem" - der skal vælges en pave, et nyt overhoved for den romerskkatolske kirke.
Men hvem var den folkelige og jordnære argentiner Jorge Mario Bergoglio, der blev den første ikke-europæiske pave i mere end 1000 år? Hvor er den Katolske kirke i dag? Og hvad sker der efter konklavet?
Foredraget ser tilbage på pave Frans’ år i spidsen for den katolske kirke og giver et bud på, hvad man kan vente af hans efterfølger.
De fem onde år: besættelsen og befrielsen - Foredrag i Ishøj
I 2025 er det 80 år siden, at Nazityskland overgav sig og Danmark atter var frit. I den anledning kan du møde den anerkendte forfatter Thomas Harder fortælle om besættelsen og ikke mindst de bevægende dage i maj 1945.
Thomas Harder er forfatter til flere store bøger om Anden Verdenskrig, heriblandt "Anders Lassens krig", "Kryssing: manden der valgte forkert" og "De uønskede".
Det er gratis at deltage og billetter bookes på bibliotekets hjemmeside.