Af forordet til 5. udgave
Anders Lassen var meget ung, da hans krig begyndte den 9. april 1940, og stadig ung, da han faldt i kamp nøjagtigt fem år senere. Han blev voksen i løbet af krigen, og han fandt i krigen et rum, hvor han kunne udfolde sine særlige evner. Anders Lassen var et stærkt patriotisk menneske, som kæmpede for sit land, og som længe følte sig meget ene om at gøre det, men han kæmpede også, fordi han i krigen kunne opnå den anerkendelse, som han havde behov for. Han ønskede sig ansvar og handlefrihed og vanskelige opgaver, som han kunne løse selvstændigt og ærefuldt. Han brød sig ikke meget om livet på søen, men elskede »den følelse at alene have Ansvaret – naar man zigzager i en Konwoy – og føler Skibet lystrer en og kan faa Lov at styre hende saa haardt man vil […] og Skipperen […] overhovedet ikke tager Hensyn til en, men lader en Passe sit job fuldstændigt.« Han havde heller ikke lyst til at være soldat, men blev det, da det var det eneste rigtige for ham at gøre.
Anders Lassens mod og offervilje og hans styrke og militære færdigheder var legendariske, og han er efterhånden blevet en næsten mytisk skikkelse. Men Anders Lassen var et menneske af kød og blod, der ligesom alle andre var præget af sin familie og barndom og af de mennesker, han mødte i de karakterdannende år, og som, selv om han i mange henseender befandt sig godt i krigen, også blev slidt af den. Han var en historisk person, hvis færden, handlinger og udvikling til en vis grad lader sig rekonstruere på grundlag af hans egne efterladte dagbøger og breve, andres skildringer af ham og en mangfoldighed af officielle dokumenter – fra karakterbøgerne fra hans tid på Herlufsholm over en nigeriansk våbentilladelse til de beretninger om hans sidste kamp, der ledsagede hans overordnedes indstilling af ham til Victoriakorset. Denne bog er et forsøg på en sådan rekonstruktion. Den er desuden et forsøg på at sætte Anders Lassens liv og militære indsats ind i en større historisk sammenhæng – deraf titlen Anders Lassens krig. Anders Lassen kæmpede hele tiden i udkanten af Anden Verdenskrig, og hvis en skildring af, hvad han foretog sig, skal give mening ud over det elementært spændende og heroiske, må man også interessere sig for, hvordan hans personlige krig hang sammen med »den store krig«. Anders Lassens krig er derfor anlagt i flere spor. Der krydsklippes bogen igennem mellem historien om Anders Lassen og skildringer af de politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind.
Ambitionen med Anders Lassens krig er således også at kaste lidt lys ind i nogle hjørner af krigen, som man ellers kun sjældent hører om, og sjældent hører om i sammenhæng og detaljer.
Jeg har bestræbt mig på at komme så tæt på Anders Lassen, som kilderne tillader det, men der er stadig meget, jeg ikke véd om ham og hans krig. Jeg har ikke forsøgt at fylde disse huller ved at digte, og i de tilfælde, hvor jeg gisner eller giver udtryk for formodninger eller opstiller hypoteser, gør jeg udtrykkeligt opmærksom på det.
Siden september 2010 er denne bog udkommet i fem forskellige udgaver og i adskillige oplag. Hver gang er den blevet en lille smule bedre, enten fordi jeg selv har skaffet mig ny viden, eller fordi læsere har været så venlige at gøre mig opmærksom på fejl og misforståelser eller har forsynet mig med materiale og detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg er taknemmelig for alle disse bidrag. I denne udgave er jeg således kommet nærmere et svar på, hvad der faktisk foregik på Sark natten mellem den 3. og 4. oktober 1942.
