Den første chef for Frikorps Danmark.
Thomas Harder har skrevet biografien "Kryssing - Manden, der valgte forkert" (3. rev. udg. People'sPress, 2018)om den danske oberstløjtnant Christian Peder Kryssing, som i 1941 blev opfordret til at stille sig i spidsen for et dansk frikorps, der skulle kæmpe mod USSR inden for rammerne af Waffen-SS. Kryssing var ikke nazist, men påtog sig opgaven, fordi han betragtede Sovjetunionen som en større fare for Europa end Tyskland. ”Vil man et mål, må man også ville midlet dertil,” var Kryssings motto. Kryssings tro på, at man kunne have et upolitisk dansk korps inden for Waffen-SS, blev hurtigt gjort til skamme, og i februar 1942 blev han afskediget og erstattet med den fanatiske nazist C.F. von Schalburg. Kryssing kunne nu være vendt tilbage til den danske hær, men valgte i stedet at forblive i Waffen-SS. Han ville stadig kæmpe mod kommunismen, han ville ikke være til grin i Danmark, og han ville så vidt muligt være i nærheden af sine to sønner, der begge havde meldt sig til tjeneste i Waffen-SS. I 1942-43 var Kryssing knyttet til forskellige Waffen-SS- og hærenheder, og i december 1943 blev han med rang af generalmajor i Waffen-SS udnævnt til chef for en kampgruppe, som i vinteren 1943-44 deltog i forsøget på at standse en sovjetisk offensiv, der skulle befri den belejrede millionby Leningrad og trænge tyskerne tilbage gennem de baltiske stater. Kryssing klarede opgaven godt, men forlod sin kommando i marts 1944 for at være sammen med sin hustru, Kamma, der var blevet alvorligt såret under et luftangreb på det hospital, hvor hun gjorde tjeneste som frivillig SS-sygeplejerske. På dette tidspunkt var begge parrets sønner blevet dræbt i kamp. I marts 1945 blev Kryssings taget til fange af amerikanske styrker, og i 1946 blev de overdraget til de danske myndigheder. C.P. Kryssing blev idømt otte års fængsel. Straffen blev dog nedsat til fire år, og i 1948 blev Kryssing løsladt.
