Seks stjerner
En af Danmarks største helte er langt om længe kommet i spotlyset
Maleri af Eric Kennington, der viser Kaj Birksted i 1942 med den hvide halsklud, som han altid bar.
Endelig er biografien om piloten Kaj Birksted kommet. Det var på tide, for Birksted var Danmarks måske vigtigste kæmper mod nazismen og Danmarks frihed. Thomas Harders bog er stærkt aktuel netop nu.
Det har været lang tid undervejs. Men spotlyset har langt om længe fundet vej til en af de største danske helte.
Allerede i 1945 blev han anerkendt som den måske vigtigste mand i kampen mod nazisterne. Men det er først nu, at en større biografi om ham er blevet udgivet.
Kaj Birksted er hans navn. Og hvis man går en tur i København ved Frihedsmuseet, finder man en buste af ham.
Den står ved siden af den legendariske britiske soldat Anders Lassen , der modtog Victoriakorset og blev skudt under en aktion i Italien. Men til trods for at Birksted i årtier har været anerkendt for sin indsats i Royal Air Force (RAF) under Anden Verdenskrig, blev busten af ham først opstillet i 2010.
Den længe ventede biografi om Kaj Birksted har titlen »Birk« og er skrevet af Thomas Harder . Selvsamme Harder har i øvrigt også skrevet en fremragende biografi om Anders Lassen , »Anders Lassens krig« (2010).
Thomas Harder har via sønnen Ian Birksted fået nyt dokumentarisk materiale. Og har takket være en omfattende udforskning af arkiverne skrevet et sammensat portræt af en ung mand, der skulle blive Danmarks repræsentant. Ikke blot som dristig RAF-pilot i livsfarlige dueller med tyske piloter, men som leder i RAF og dermed med til at træffe nogle afgørende beslutninger under krigen.
Pilot i RAF
Kaj Birksted var født i 1915 og tilbragte med sin familie sine ungdomsår i USA, men i 1929 var familien tilbage i Danmark.
Den unge Birksted søgte ind på Marinens flyvevæsen, hvor han gennemgående fik højeste karakterer under optræningen. Som marineflyver oplevede Birksted 9. april besættelsen af Danmark og besluttede at flygte til Norge for at være aktiv i kampen mod nazisterne.
Det var ikke så let at blive pilot i RAF, og i første omgang sejlede Birksted med et transportskib, der bragte ham til Cape Town. Men efter forviklinger havnede han som løjtnant i det norske flyvevåben i Toronto med henblik på uddannelse.
I 1941 var han klar til aktiv tjeneste i Europa, og han blev hurtigt eskadrillechef for en styrke af Spitfire-fly.
Han fremstår i Harders skildring som en mand med utroligt høje faglige krav til sig selv og sine piloter og med sine egne ideer til, hvordan man skulle angribe tyske fly.
Han var en mand, der var vellidt af alle, men også reserveret. Han havde dog en vis interesse for det modsatte køn, og da han mødte Sonia Irgens ved en fest i messen, blev han varm på hende og svor, at han ville giftes med hende.
Hun havde dog en ægtefælle, ligeledes pilot, der senere blev skudt ned af tyskerne, hvorefter Irgens og han fandt sammen.
Det var først i juni 1942, at Birksted havde sin første duel i luften. Hans rapport gengiver kortfattet dramaet:
»Jeg så en Spitfire blive skudt i brand af en Fw 190 [tysk fly], som selv blev angrebet af en Spitfire og skudt ned i havet. Denne Spitfire blev jagtet af to Fw 190ere. Jeg angreb den nærmeste og laveste med maskingeværild på cirka 250 yards afstand og cirka 200-300 fod over havet. Dette fly blev sidst set faldende mod havet, tydeligvis uden styreevne, mens det afgav hvid røg, idet jeg svingede mod den anden maskine «
Nedskød ti tyske fly
Kaj Birksted deltog i 1942 og 1943 i 60 operationer og nedskød ti tyske fly. En majoritet af RAF-piloterne døde, og Winston Churchill understregede, at den frie verden stod i dyb gæld til disse mænd.
Den voldsomste kamp mod tyske maskiner foregik i marts 1943, da tyske maskiner angreb London, og 11 britiske fly under ledelse af Birksted nedskød seks tyske fly og beskadigede andre fire.
Fra at være eskadrilleleder blev Birksted senere operationel planlægger ved generalstaben og havde blandt andet ansvar for jagerindsatsen og eskorte i dagtimerne under D-dagen.
Thomas Harder dokumenterer, at Kaj Birksted var et menneske, der ikke blot var en blændende flyver, men som havde en karismatisk karakter, så de andre i RAF havde fuld tiltro til ham.
Bogen er fyldt med dramatiske flydueller og skildringer fra Birksteds kammerater, men den indeholder også passager af mere privat karakter om hans samliv med Sonia Irgens.
Den sidste del af bogen fortæller om flyverheltens ankomst til Danmark i 1945, hvor det viste sig meget vanskeligt for ham at tilpasse sig livet i det fredelige Danmark.
Kredse ønskede ham som chef for det danske luftvåben, men intriger og politiske forhold spillede ind, så han aldrig fik jobbet. Nogle udsagn tyder på, at han ikke havde tålmodighed med det danske bureaukrati og manglede smidighed i de politiske spil.
Måske spillede det også ind, at den flotte, karismatiske pilot med fine ordner på brystet var for stor til lille Danmark.
I sidste ende, da han ikke blev leder af flyvevåbnet, fandt han plads i NATO-regi og udøvede en vigtig rolle som planlægger.
Men grundlæggende beskriver Thomas Harder ham som et menneske, der dybest set ikke kunne finde sin plads i livet efter krigen.
Thomas Harder bringer os ikke blot tæt ind på livet af Kaj Birksted. Men skriver detaljeret om dansk og britisk flyvåben og om det helt specielle miljø i RAF, der gjorde det muligt at vinde luftkrigen.
Det er en bog, der ikke alene er elementært spændende, men uden at stille det på spidsen stiller det aktuelle spørgsmål om, hvad der skal til, for at unge mennesker var og er parate til at ofre livet for luftige ideer som demokrati og frihed.
Absolut aktuel i en mørk tid.