I netværket Ja til Sprog deler vi den bekymring, der danner baggrund for nedsættelsen af arbejdsgruppen.
Ja til Sprogs initiativgruppe er blevet enige om en række anbefalinger inden for vores fem indsatsområder.
1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed
1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes.
1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk.
1.c. Litteraturstøtte er sprogpolitik.
1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares.
2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog
2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden.
2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok.
2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser.
2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen.
2.e. Sprog bør anerkendes som en ”hård” kompetence.
3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles
3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes.
3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke.
4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes
4.a. Tosprogethed bør ses som en ressource.
4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning.
4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer.
5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne
5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation.
5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration.
5.c. Sprogfagenes prestige bør øges.
5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen.
5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog.
Disse anbefalinger er uddybet i det følgende.
1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed
1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes
Dansk bør anerkendes som et sprog, der skal vedligeholdes og styrkes. Vi har som samfund brug for et højt sprogligt niveau på vort eget modersmål. En styrkelse af de kommunikative og grammatisk kompetencer på dansk vil også gavne indlæringen af andre sprog.
1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk
Vi skal beriges med mange slags dansk i de licensbetalte medier. Meteorologernes charmerende dialekter er en god begyndelse. De ”officielle stemmer” må gerne i højere grad være identificerbare som dia- og måske også sociolekter.
Eksisterende velmeriterede forskningsprojekter i sprogets gamle og nye varianter må sikres fortsat langsigtet overlevelse. En øget sproglig og sprogpædagogisk forskning i moderne mediebaseret sprogbrug (ikke mindst de ”ultrakorte” medier: mail, sms, blogs o.l., som i stigende grad er de eneste skriftlige medier for mange unge) skal bane vejen for en bredere forståelse af det sproglige potentiale og de sproglige forhindringer, som unge møder uddannelsesverdenen med. Den mediebårne sprogbrugs indflydelse på sprogformningen udgør en specifik sprogpædagogisk udfordring/et sprogpædagogisk potentiale, som uddannelsessektorens aktører må gribe.
1.c. Litteraturstøtte er sprogpolitik
Når man støtter litteraturen, støtter man sproget. Det gælder ikke kun skønlitteraturen for voksne, men i meget høj grad også skønlitteratur for børn og faglitteratur for børn og voksne. Også oversættelse af udenlandsk litteratur (af alle slags) er en støtte til det danske sprog. Litteraturstøtte i alle led, inklusive ikke mindst bibliotekerne og biblioteksafgiften, er ikke bare kulturpolitik, men også sprogpolitik.
1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares
Den nordiske sprogforståelse og den nordiske litteratur- og kulturudveksling bør udvikles som en del af de danske uddannelser. Det er ikke nok at fastholde indsatsen på det nuværende niveau. Hvis danske skoleelever skal blive bare nogenlunde fortrolige med de øvrige nordiske sprog, kræves der en langt mere helhjertet indsats end den nuværende.
2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog
2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden
Det overordnede mål med en national sprogstrategi for uddannelsessystemet må være at sikre et grundlæggende godt niveau i engelsk og en samfundsmæssig mangfoldighed af andre sprog – samt at sikre både bredde og dybde for disse sprog gennem hele uddannelsessystemet. Altså at sikre en bred fagvifte, så vi ikke får generationer af unge, der kan præcis de samme to sprog, men derimod får generationer af unge, der alle kan klare sig godt på engelsk, og som derudover er dygtige til forskellige sprog.
Den danske befolkning bør have en bred vifte af fremmedsproglige kompetencer.
Danmark må ikke ende med en ensidig orientering på grund af manglende sproglige og kulturelle kompetencer.
2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok
Alt for mange danskere behersker ikke engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Globaliseringen øger til stadighed behovet for og ønsket om at skaffe sig viden om andre lande, regioner og verdensdeles økonomiske og kulturelle udvikling. Dansk erhvervsliv har brug for at kunne spore nye tendenser på fremmede markeder. En snæver satsning på engelsk som eneste fremmedsprog spærrer adgangen til førstehåndskilder og -indtryk fra de områder, som vi ønsker at indsamle viden om. Hvis vi kun mestrer engelsk, begrænser vi os selv til kun at have adgang til viden, som formidles på engelsk. Engelsk ”tunnelsyn” gør, at vi stiller os tilfredse med én begrænset fortolkning af virkeligheden, som i sagens natur må give et mangelfuldt, og måske ligefrem fordrejet, billede af den omgivende verden. Uden de fornødne sprogkundskaber kan det blive vanskeligt at øve indflydelse på og skaffe sig viden om ikke-engelsksprogede samfund og kulturer.
2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser
Kendskab til nogle af hovedsprogene (engelsk, fransk, tysk) bør være adgangskrav ved de videregående uddannelser. De højere læreanstalter bør udbyde supplerende sprogkurser for deres studerende og ansatte, både fagspecifikke (”tysk for teologer”, ”fransk for ingeniører”, ”engelsk for læger” osv.) og mere almene. Et forbillede kunne være de erfaringer, man har gjort sig ved Oxford University Language Centre.
Det er umuligt at forudsige, hvilke sprog der vil blive relevante om blot få år – ingen sprog kan på forhånd betragtes som irrelevante. I de senere år er der gang på gang pludselig opstået behov for at tale med folk, som man indtil kort forinden ikke ville have troet, at danskere ville få brug for at kommunikere med.
Kinesisk trænger sig på. Der er ingen tvivl om, at behovet for kendskab til kinesisk sprog og kultur på professionelt niveau vil være stigende i de kommende år. Men man behøver ikke at se så langt ud i verden for at få øje på sprog, som danskerne trænger til at lære. Det er oplagt at nævne tysk og fransk og de nordiske nabosprog, men man burde også interessere sig for de øvrige europæiske sprog.
2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen
Der er brug for bedre og tidligere fremmedsprogsundervisning i grundskolen. Lærerne bør have linjefag i de sprog, som de underviser i. Fremmedsprogsundervisningen bør begynde tidligere, end det er tilfældet i dag.
Danmark må stile højere hvad angår fremmedsproglige kompetencer, fx følge den norske model og ambitiøst stile mod modersmål + 3 i stedet for at nøjes med modersmål + 1 eller + 2. Danskere skal være bedre til dansk, engelsk og en række fremmedsprog – herudover helst yderligere to. Første fremmedsprog skal begynde senest i skolens 3. klasse, 2. fremmedsprog (obligatorisk) senest i 5. klasse, og eleven skal kunne tilvælge et 3. fremmedsprog fra 7. klasse. Hermed har 2. fremmedsprog stadig mulighed for at begynde med en legepræget pædagogik. (I dag begynder 2. fremmedsprog i 7. klasse, hvor pubertetseleverne ikke gouterer legepædagogik). 3. fremmedsprog vil blive valgt af særligt motiverede elever, som bedre kan klare en pædagogik, der svarer til 7. klasses niveau. Hvad angår fortsættersprog, ville en væsentligt tidligere sprogstart i grundskolen øge elevernes fortrolighed med sprogene.
Det er ikke holdbart, at Undervisningsministeriets fagligt-pædagogiske tilsyn gennem fagkonsulenterne svækkes. I flere fag findes der simpelthen ikke fagkonsulenter, og i andre fag varetages opgaven af personer uden den fornødne faglige indsigt.
Det bør overvejes at indføre et sprogtaxameter på gymnasierne, således at skolerne stimuleres til at oprette sproghold.
2.e. Sprog bør anerkendes som en ”hård” kompetence
Det er et alvorligt problem, at der i mange forskellige kredse og på mange forskellige niveauer mangler forståelse af, at professionel sprogbeherskelse er en ”hård” kompetence på linje med alle mulige mere anerkendte akademiske, tekniske eller merkantile kompetencer. Sprog er m.a.o. ikke noget, man ”bare kan” – det at lære et sprog på et niveau, hvor det kan bruges professionelt, og at vedligeholde og videreudvikle det, kræver hårdt arbejde og systematisk uddannelse og videreuddannelse.
3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles
3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes
Man må se på overgangsproblemer: Herefter må man se på, hvordan folkeskolen kan lægge grunden; hvordan gymnasieskolen kan bygge videre; og ikke mindst må man finde snarlige løsninger på krisen for fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og på universiteterne. Arbejdsdelingen mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser og overdragelsen fra det ene niveau til det andet skal beskrives i præcise fagtermer som et pædagogisk værktøj. Det skal undgås, at der – sådan som det er tilfældet i dag – sker aflæring eller opstår læringsspring og vakuummer i overgangen. Der er brug for en tilsvarende beskrivelse af overgangen mellem gymnasiet og universitetet. Lærernes gensidige kendskab til og respekt for de to skoleniveauers undervisningsplaner og metoder må højnes (kurser) for at sikre en stabil og produktiv overgang, hvor der kan bygges videre på det lærte og refereres tilbage til terminologier og metoder, som eleverne allerede kender. Mere konsekvens og sammenhæng i hele sproglæringsforløbet vil sikre et højere udgangsniveau og dermed mere brugsværdi i sidste ende.
3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke
På statsligt niveau bør der indføres en certificeringsordning for tolke, som sikrer det fornødne faglige niveau og en etisk korrekt adfærd. Det bør desuden sikres, at der er mulighed for at tage de relevante uddannelser, der kan føre frem til en sådan certificering
Alle offentlige instanser bør forpligtes til kun at bruge certificerede tolke, og det burde være et selvfølgeligt krav i de standarder, som danske hospitaler akkrediteres efter, at de har styr på kompetencerne hos de tolke, som de anvender.
Det sociale system, politiet, domstolene og socialcentrene har sprogproblemer og såvel kapacitets- som kvalitetsproblemer mht. tolkning, som ligner sundhedssektorens meget. Her er det bare ikke patientsikkerheden, men retssikkerheden, der står på spil.
Danmark bør ligeledes have en uddannelse for konferencetolke. En sådan uddannelse er nødvendig for at sikre en bestand af højtkvalificerede konferencetolke, som kan tolke til og fra dansk i internationale fora af enhver slags.
4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes
4.a.Tosprogethed bør ses som en ressource
Vi har i den danske skole og i ungdomsuddannelserne en uudnyttet ressource, i og med at vi har omkring 200 sprog repræsenteret; dansk og nogle få europæiske hovedsprog betragtes som positive ressourcer, mens de øvrige, herunder 5-6 verdenssprog eller store regionalsprog, betragtes som handicap.
Det er ikke tosprogetheden, der er et problem, men derimod den omstændighed, at nogle af de tosprogede ikke er tilstrækkeligt gode til dansk. Det er et meget alvorligt problem, men det er ikke et problem, der er fælles for alle de tosprogede, ligesom den omstændighed, at de er tosprogede, ikke automatisk medfører, at de har problemer med dansk.
Danmark kunne være foregangsland, hvis vi kunne anvende vores ungdomsskolelovgivning ved at etablere en ungdomssprogskole med en femårig uddannelse (som overbygning på en modersmålsundervisning) med en afgangsprøve efter 3 år og en eksamen efter 5 år, der sammen med en studenter-/hf-eksamen kunne være adgangsgivende til videregående uddannelser. PISA etnisk viser, at DK sakker bagud, f.eks. i forhold til naboerne i Sverige, hvor man har modersmålsundervisning, og hvor de tosprogede ligger i top i engelsk og naturfag.
4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning
Forskere verden over er enige om at betragte modersmålsundervisning som en klar fordel for børnenes sproglige udvikling, både på modersmålet og på majoritetssproget.
Evnen til at begå sig på mere end ét sprog er en kulturel og økonomisk ressource, som det er i samfundets interesse at fremme mest muligt. Ikke mindst i en tid, hvor internationalisering allerede synes at være et forældet ord, som for længst er afløst af globalisering.
Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at støtte de børn og de familier med anden etnisk baggrund end dansk, som er mindre gunstigt stillede. De har mange problemer, og de manglende danskkundskaber er kun ét af dem. Men kan man løse dét, er man også på vej til at løse de øvrige.
Det er rigtigt at ”sprog-screene” alle børn, når de begynder i børnehaveklassen og at sætte ind med danskundervisning eller sprogstimulering. Det er også rigtigt at tilskynde SFO’er og andre fritidsordninger til at stimulere børnenes danskkundskaber.
Vejen går imidlertid ikke kun gennem dansk sprogstimulering og en mere effektiv undervisning i dansk som andetsprog. Den går også gennem modersmålsundervisning og gennem undervisning på modersmålet. Blandt forskere i sprogpædagogik er der enighed om, at modersmålsundervisning er en klar fordel for den sproglige udvikling – både på modersmålet og på majoritetssproget. Det er også en veldokumenteret erfaring – bl.a. fra USA og Sverige, men også fra den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København – at en kombination af undervisning på to forskellige sprog giver gode resultater, både sprogligt og fagligt.
I alle tilfælde bør børn med andre modersmål end dansk tilbydes modersmålsundervisning. Det er Danmark forpligtet til at gøre for EU-sprogenes vedkommende, men paradoksalt nok ikke for de sprog, hvor problemerne af sociale grunde er størst.
Undervisning i modersmål og i dansk som fremmedsprog bør opprioriteres.
4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer
Erhvervslivet vil meget gerne have fat i personer med de såkaldte dobbeltkompetencer, da der er en lang række fordele forbundet med, at fx en dansk/arabisk marinbiolog kan kommunikere direkte med kunden på lokalsproget i Den Arabiske Golf om de miljøundersøgelser, han har foretaget. Problemet er dog, at mange tosprogedes andetsprog er for fladt, og at de ikke formår at kommunikere om deres fag på et tilstrækkeligt højt teknisk eller professionelt niveau.
Der er brug for et højere niveau inden for engelsk. Mere end 20 % af de danske virksomheder mener (ifølge undersøgelsen Mere end sprog, 2008), at der er behov for at styrke vore kompetencer i engelsk. Det generelle niveau er fx ofte ikke højt nok til, at man kan forhandle kontrakter på plads eller indgå nye samarbejdsaftaler. I en global verden, hvor virksomheder i stigende grad bruger engelsk som koncernsprog, er det vigtigt at beherske engelsk på et højt og kompetent niveau.
Danmarks største eksportmarked er Tyskland. Det er vigtigt, at vi forsat kan kommunikere med dette marked. Det er en gammel sandhed, at tyskere sælger på engelsk, men køber på tysk, så der er forsat behov for tyskkompetencer i erhvervslivet. Mere end 15 % af virksomhederne vil (stadig ifølge Mere end sprog) have behov for tyskkompetencer i fremtiden.
Fransk, russisk og nordiske sprog efterspørges også i fremtiden. Godt 12 % af de virksomheder, der medvirkede i undersøgelsen Mere end sprog, ønskede at styrke deres sproglige profil inden for netop disse sprog.
Erhvervslivet efterspørger som oftest ikke rene sproglige kompetencer, men dobbeltkompetencer, hvor ingeniøren eller cand.merc.’en har vedligeholdt sit 2. fremmedsprog.
5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne
5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation
En lærer – det være sig i folkeskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser – har meget stor indflydelse på, hvorvidt en elev eller studerende fatter interesse for et sprog. En dygtig lærer kan være afgørende for, om de unge vælger at læse sprog – og hvilke sprog, de vælger. Man bør derfor også se på kompetenceniveauet hos de undervisere, der skal give de unge de fremmedsproglige kompetencer, som vi efterspørger.
5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration
Interessen for et sprog etableres hos de unge primært gennem det autentiske kulturmøde, dvs. gennem mødet med de mennesker, der bor og lever i det konkrete land, hvor sproget tales, og de kulturformer, der hersker dér. Det er derfor vigtigt, at der til sprogundervisningen både i grund- og gymnasieskolen er knyttet ressourcer til at opsøge det autentiske kulturmøde. Når dette møde én gang er etableret for en kortere periode, kan den it-baserede kommunikation være en værdifuld opfølgning på de live-kontakter, man har fået ved et ophold, ligesom internettet kan supplere de autentiske kulturindtryk, som et besøg i landet har givet. Det er vigtigt for de unge at opleve den anderledes autentiske kvalitet, som landets eget sprog kan formidle i modsætning til den oplevelse, som en (til engelsk eller dansk) oversat oplevelse giver.
5.c. Sprogfagenes prestige bør øges
Der er brug for at styrke sprogfagenes prestige i gymnasiet, hvis de unge skal være motiverede til at læse dem. Spansk/italiensk vælges alt for ofte ud fra en fejlagtig opfattelse af, at det er nemme fag i forhold til f. eks. naturfag.
5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen
Sproget er ikke et neutralt system af etiketter, der hæftes på virkeligheden. Forskellige sprog skaber forskellige måder at se genstande og deres indbyrdes relationer på. Hvert sprog har sin måde at tænke på. Glæden ved sprogsystemer (grammatik) skal overføres til elever og studerende ved at gøre dem begribeligt, at grammatiske kategorier er betydningsbærende, og at forskellige sprog kategoriserer verden forskelligt, lægger forskellige snit på den. Indlæring af systemer for systemernes egen skyld, dvs. uden en klar sammenkædning med den kommunikative udtryksside, vil som oftest opleves som overflødig, mens et fokus på de muligheder, som forskellige sprog giver for at udtrykke sig forskelligt om verden, er inspirerende.
5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog
Gymnasiereformen af 2005 har åbnet mulighed for at indføre tyrkisk og arabisk på A-niveau. Foreløbig er der ganske vist ingen gymnasier, der har udnyttet denne mulighed, men den ville kunne motivere flere elever med tyrkisk og arabisk baggrund til at blive i uddannelsessystemet.
Sprog åbner døre til verden. For den enkelte unge vil en god ballast af sprogkundskaber i flere sprog være afgørende for den unges liv, både på det personlige plan og med hensyn til studier og arbejde – samt for den unges muligheder for demokratisk deltagelse som samfunds- og verdensborger.
Afsluttende bemærkninger
Danmark bør leve op til de forpligtelser, som følger af underskrivelsen af den Nordiske Språkdeklaration. Danmark bør engagere sig mere aktivt i EU-Kommissionens og Europarådets aktiviteter vedr. fornyelse af sprogundervisning, styrkelse af flersprogethed og sprogpolitisk planlægning. Danmark bør gennemføre den europæiske referenceramme for sprog i hele uddannelsessystemet med henblik på sammenligneligheden af sproglige kompetencer på europæisk plan. Den europæiske referenceramme tillader at ”oversætte” de mange niveauer internationalt. Den internationale sammenlignelighed var en del af hensigten med at indføre 7-skalaen, og gennemførelsen af den europæiske referenceramme for sprog ligger i naturlig forlængelse heraf.
Danmark har et meget betydeligt efterslæb på sprogområdet. For at rette op på det er der brug for en prioritering af sprogområdet og for konkrete handlinger. Hensigtserklæringer alene er ikke nok. Det må sikres, at sprogundervisning og -studier udbydes, og at sproghold oprettes, under forudsætning af den fornødne søgning. Der må gøres en indsats for at stimulere interessen for sprogundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.