We Are Designers Contacts
Gå til hovedindhold
Anmeldelse af "Den danske partisan" i Militært Tdsskrift, august 2011

Anmeldelse af "Den danske partisan" i Militært Tdsskrift, august 2011

”Den danske partisan” af Thomas Harder. Udgivet af Informations Forlag i 2011. 392 sider illustreret. Pris kr. 199.

Det er en ny og bearbejdet udgave af forfatterens bog ”Paolo il Danese” fra 2005. Hovedpersonen er den ganske usædvanlige dansker Arndt Paul Richardt Lauritzen, som levede fra 1915 til 1978. I sit omskiftelige liv har han været benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisanleder, familiefar, forretningsmand, tolk og hemmelig agent.

Forfatteren er Thomas Harder, som tidligere på året har udgivet ”Anders Lassens krig”. Han er en strålende fortæller, og han har sans for såvel detaljen som overblikket. Læseren får derfor serveret flere historier, nemlig såvel hovedpersonens historie som den katolske kirkes gøren og laden før og under krigen samt endelig den voldsomme partisankrig i det tyskbesatte Norditalien fra efteråret 1943 til foråret 1945. Bogens hovedperson vælger selv i sin ungdom at konvertere til den katolske tro og beslutter efter studentereksamen at blive munk, hvorpå han indleder denne gerning i et belgisk kloster. Inden han bliver optaget som munk tager han tilbage til Danmark, hvor han aftjener sin værnepligt og bliver reserveofficer i den danske hær. Han var tjenestegørende den 9. april 1940 og kom i den forbindelse samme dag til Sverige med oberst Helge Bennikes styrke.

Forfatteren har med sin dansk-italienske baggrund og sin omfattende viden givet læseren mulighed for også at få et indblik i den katolske kirkes virke i Danmark og den katolske kirkes syn på Den anden Verdenskrig og regimerne i Tyskland og Italien. Herudover sætter han hovedpersonens oplevelser ind i en større sammenhæng. Hermed bliver hovedpunkterne i Den anden Verdenskrig trukket op, og i den aktuelle debat om moral, etik og krig er der en række interessante synspunkter. Selv om krig er en åbenlys krænkelse af Moselovens femte bud om ikke at slå ihjel, så hævder den katolske moralteologi det synspunkt, at krig under visse omstændigheder kan være ikke alene tilladelig, men også nødvendig. Soldater må dræbe i nødværge samt under forsvar af deres fædreland. Hermed kredser bogen omkring de mange aspekter af at slå ihjel, og det bliver et nærliggende spørgsmål for hovedpersonen, som i løbet af krigen bliver sognepræst i Norditalien og samtidig partisanleder – medens en af hans danske officerskolleger i øvrigt er tysk kommandant i en af byerne!

En af nøglepersonerne i den unge benediktinermunks indledende karriere er den franske kardinal EugèneTisserant, som forfatteren nævner, er den eneste kardinal i det 20. århundrede, som selv har stået i spidsen for et kavaleriangreb!  Kardinalen gjorde tjeneste i den franske hær under Den første Verdenskrig og bevarede en tilknytning til efterretningstjenesterne, hvilket også kommer til at berøre bogens hovedperson. Hovedpersonen er selvfølgelig dybt præget af sin religiøse overbevisning, og dermed er al hans brug af magtanvendelse nøje overvejet i et moralsk perspektiv.

Den almindelige opfattelse i Danmark omkring Pave Pius XII er vel, at han lod stå til overfor nazismen og fascismen, men også denne del af historien har mange facetter. Kardinal Tisserant forsøgte i et brev i juni 1940 til biskoppen i Paris at samle støtte til at få pavestolen til at opfordre det enkelte menneske til at følge samvittighedens bud i stedet for blindt at adlyde ordrer. I brevet skrev han: ”Jeg er bange for, at historien vil bebrejde Den Hellige Stol, at den praktiserede en politik styret af selvisk bekvemmelighed og ikke meget andet.” Ifølge en af bogens kilder har en israelsk historiker påvist, at pavens personlige indsats bidrog til at redde mellem 700.000 og 860.000 tusinde jøder.

Bogens hovedperson, Arndt Paul Richardt Lauritzen – på italiensk blot ”Paolo”, er i mange henseender temmelig gådefuld, og der er en række usikkerhedsmomenter, som knytter sig til dele af hans historie. Han har på et tidspunkt udgivet en roman, som delvis beskriver hans eget liv før og under krigen, men kun delvis, og det har derfor været svært for Thomas Harder at skille roman fra virkelighed, men Harder redegør nøje for, hvornår der er tvivl, og hvad der er tvivl om.

For Arndt Paul Richardt Lauritzen bliver det centrale problem i hans liv de religiøse kvaler ved at gribe til vold. Hans kald og hans præstegerning er blevet en umulighed. Han har fulgt sin samvittighed og kæmpet med våben i hånd mod et onde, som truer de kristne værdier. Han føler sig tvunget ud i en situation, hvor han må opgive sin søgen efter livets mening. Som præst føler han, at han har forrådt sin tro ved blindt at acceptere logikken om voldsanvendelse. Hans partisanvenner kæmpede for deres egne pårørende og deres egen jord. Han derimod ofrede sin egen personlige frihed, medens han kæmpede for at befri Italien og det øvrige Europa. Medens han kæmpede i Norditaliens bjerge, følte han tabet af sit eget kald meget stærkt, har en af de overlevende partisanvenner forklaret forfatteren.

I takt med hovedpersonens talrige ”karriereskift” skifter læseren også om til en helt ny verden. Læseren præsenteres for besynderlige miljøer og historier, som nok ville være blevet afvist som uhyrlige, hvis ikke de var så veldokumenterede. Der er kærlighed i klostrene, en abbed, der stikker af med pengekassen, hemmelige agenter i klostrene, en frafalden abedisse og bedrager, som senere oprettede en skole i Schweiz, hvor den danske prinsesse Anne-Marie blev indskrevet og meget, meget mere.

Bogen er forsynet med meget detaljerede noter og kildehenvisninger samt mange velvalgte fotos og relevante kort.

Det er som nævnt en bog, som bringer læseren vidt omkring – i mere end en forstand. Den beskriver både en usædvanlig dansk skæbne og en del af vor nyere europæiske historie. Forfatteren er i stand til at beskrive komplicerede sammenhænge og betragtninger på en meget elegant og tilgængelig måde. Det er en særdeles læseværdig bog skrevet af en fremragende forfatter, som forhåbentlig har lyst til at skrive mere.

 

Poul Grooss, kommandør,

Center for Militærhistorie,

Forsvarsakademiet