De Uønskede - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949

De Uønskede - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949

Data ed ora: d. 1.9. 2020 kl. 00:00

Udkommer i løbet af efteråret.

Uddrag af forordet

Denne bog er et forsøg på at fortælle historien om de tyske flygtninge i Danmark begyndende med den sovjetiske offensiv i efteråret 1944, som udløste masseflugten vestpå, til de sidste flygtninge blev sendt ud af Danmark i februar 1949. Bogen bevæger sig på to forskellige, men nært forbundne niveauer: de enkelte menneskers – først og fremmest flygtningenes – oplevelser og det mere overordnede niveau, hvor militære begivenheder, politiske og ideologiske hensyn, økonomiske, administrative og tekniske muligheder og diplomatiske forhandlinger bestemte flygtningenes daglige tilværelse og videre skæbne.

I bogens første del skildres foruden det tyske militære sammenbrud og flugten fra østområderne de tyske bestræbelser på at få de danske myndigheder til at hjælpe med flygtningeforsorgen i tiden op mod 4. maj 1945 samt de forskellige danske instansers – først og fremmest Udenrigsministeriets og Lægeforeningens – vægren sig eller forsøg på at gøre mindst muligt og opnå modydelser i form af hjemsendelse eller i det mindste bedrede kår for deporterede danskere.

Bogens lange anden del beretter, hvordan de danske myndigheder den 5. maj 1945 blev tvunget til at påtage sig ansvaret for flygtningene, og hvordan dette arbejde blev organiseret og foregik i praksis. Her skildres livet i flygtningelejrene – langtfra dem alle, men et så nogenlunde repræsentativt udvalg – og de debatter om, hvordan flygtningene burde behandles, som fra tid til anden blussede op i pressen.

Historien om de tyske flygtninge i Danmark er en del af nazismens og Anden Verdenskrigs historie, men også af historien om den kolde krigs første år, om den allierede besættelse af Tyskland og om bestræbelserne på at få Tyskland på fode igen efter krigens ødelæggelser. Flygtningene i Danmark udgjorde kun en lille del af de ca. 12,5 millioner flygtninge og fordrevne i Tyskland, som de allierede besættelsesmyndigheder skulle brødføde og sikre boliger, sundhed og arbejde.

Tredje del skildrer de danske forsøg på ad officielle og uofficielle kanaler at overtale de allierede magter til at modtage flygtningene i deres besættelseszoner i Tyskland. Det et langt og kompliceret forløb. Et gennemgående tema er her, at selvom Danmark var helt afhængigt af de allieredes velvilje, var de danske forhandlere ikke uden muligheder for at påvirke dem. Fødevarer, soldater til aflastning af den britiske besættelsesstyrke og fortsat amerikansk adgang til baser på Grønland var noget af dét, det danske diplomati havde at handle med. Dertil kom en målbevidst påvirkning af de allierede beslutningstagere gennem uofficielle, personlige kontakter og forskellige former for offentlighedsarbejde – fra pressebesøg i flygtningelejrene til resolutioner vedtaget af internationale kirke- og kvindeorganisationer. Det er karakteristisk for dette forløb, at de britiske og amerikanske udenrigsministerier, som var meget opmærksomme på, hvad Danmark havde at tilbyde i bytte for hjælp med at løse flygtningeproblemet, var langt mere tilbøjelige til at komme danskerne i møde end de samme landes besættelsesmyndigheder, som i givet fald skulle overtage flygtningene.

Den korte fjerde del, ”Efterspil”, fortæller om de repatrierede flygtninges og de fordrevnes situation i Tyskland, om de forhandlinger og aftaler mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, der satte formelt punktum for flygtningehistorien, og skitserer flygtningenes og de fordrevnes plads i tysk efterkrigshistorie og kultur.

Bogens kilder er dels en meget omfattende og meget forskelligartet historisk litteratur dels flygtingedagbøger og memoirer samt mundtlige og skriftlige beretninger og materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver.

 

post simili