”Anders Lassens krig” af Thomas Harder. Udgivet 2010 af Informations Forlag. 592 sider illustreret. Pris kr. 399.
Blandt de mange bøger om Den anden Verdenskrig, som i de senere år er dukket op hos boghandlerne, skiller denne bog sig ud, og det gør den af flere årsager. For det første er forfatteren dansk, for det andet er han fænomenal dygtig, og for det tredje er hovedpersonen dansk.
Hovedpersonen er Anders Lassen, men der er ikke tale om en biografi. Indledningsvis får læseren en redegørelse for Anders Lassens barndom, ungdom og familieforhold. Titlen er ”Anders Lassens krig” med undertitlen ”9. april 1940 – 9. april 1945”, og bogen ”kører i flere spor”. Man følger den unge mand, som i 1939 er stukket til søs, og som derfra følger krigen. Den 9. april 1940 bliver hovedpersonen personligt engageret. Han er meget nationalt indstillet, og han udvikler et fantastisk og fanatisk had til tyskere. Han melder sig til britisk krigstjeneste og bliver – på en noget forvirret baggrund – udtaget til en hemmelig form for tjeneste, som hververne ikke selv ved noget om.
Han kommer meget tidligt i kontakt med SOE og ”Commando-miljøet” og finder her sin rette hylde. Hans militære uddannelse, som blandt andet omfatter faldskærmsudspring, afslører, at han har store evner som commandosoldat. Storbritannien søger indledningsvis at kompensere for underlegenhed i regulære styrker ved at opstille ”irregulære enheder”, hvis hovedformål er at binde store tyske styrker, som ellers kunne have været anvendt andre steder.
Her kommer så de nævnte ”spor” ind, for det er lykkedes for forfatteren at beskrive krigens gang, de overordnede strategiske dispositioner på præsident- og premierministerniveau, de operative dispositioner og navnlig briternes situation. For igen at kompensere for den manglende militære overlegenhed på landjorden opbygger briterne et trusselsbillede for tyskerne, som er baseret på vildledning, ofte på såvel strategisk som på taktisk niveau.
Det fabelagtige ved denne bog er, at det hele er formidlet på en enkel måde og med et stort overblik – og så det endnu mere udsædvanlige: Det er oven i købet rigtigt gengivet! Tilsvarende er brugen af de militære betegnelser og militærfaglige gloser korrekte, hvilket er usædvanligt for bogbranchen. Forfatterens research til bogen må have været meget grundigt og tidskrævende. Bogen er forsynet med omfattende noter og et stort antal gode illustrationer. Det betyder, at læseren med det samme forstår de dispositioner, som bliver truffet, selv om de involverede dengang jo ikke fik ret mange detaljer. De fik ordrer.
Læseren får via de mange ”spor” indblik i forholdet mellem Churchill, Roosevelt og Stalin, krigens gang, aflastning af Østfronten, overordnede forsyningsproblemer, valg af operationsområder, uddannelsesproblemer, våben etc. Detaljer og eksempler er gode. Eksempelvis nævner forfatteren, at når Hitler beslutter at flytte en Panserdivision fra Østfronten til Middelhavsområdet, så kræver det 160 tog og ni og en halv dag!
Hermed bliver hele Anders Lassens situation ridset op, og vi følger så – efter hans uddannelse til commandosoldat – hans oplevelser i Afrika og senere på den franske kanalkyst. Så går turen efterfølgende til Middelhavsområdet, hvor en kritisk situation i Det græske Øhav løses med indsættelsen af mindre commandoenheder, hvor Lassen efterhånden opnår rang af major og i løbet af hele karriereforløbet gør sig fortjent til ”Military Cross with two Bars”, altså tre medaljer for tapperhed, som kun uddeles til officerer.
Beskrivelsen af Lassen er lavet ud fra tilgængeligt materiale, og læseren får lejlighed til at danne sig et indtryk af personen Anders Lassen, som – hvis han havde overlevet krigens sidste måned – nok ville have fået meget vanskeligt ved at tilpasse sig et liv i fredstid. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når livet blandt commandosoldaterne beskrives. En af de første bøger om Anders Lassen blev i øvrigt skrevet af hans mor i 1947, og Thomas Harder får formentlig tegnet et væsentligt mere nuanceret billede af hovedpersonen. Der er øretæver i luften, damer og spiritus i mængder, et afslappet forhold til pengebeholdninger (andres/statens), formentlig amfetaminmisbrug, skydevåben, knive og sprængstof i overflod etc.
Når alt dette er sagt, så må det også siges, at der tegnes et billede af en ung mand, som gerne vil gøre en indsats for at befri sit fædreland. Han ville egentlig helst uddannes til sabotør og nedkastes over Danmark, men hans indsats for de allierede fandt sted langt borte. Hans sidste heltemodige indsat i Norditalien i april 1945 kostede ham livet, og han modtog posthumt – som den eneste under hele krigen, der ikke var borger i Det britiske Imperium – The Victoria Cross, som er den højeste britiske tapperhedsmedalje. Han har med sin dygtighed, professionalisme og mod gjort Danmark ære, og det er godt, at Thomas Harder har sat ham dette minde.
Poul Grooss, kommandør,
Center for Militærhistorie,
Forsvarsakademiet.